74-årig fra Schweinfurt: Udelukket fra Tyskland-billetten uden smartphone!
Monika Schwarz-Lambert fra Schweinfurt kæmper med mobilitetsbegrænsninger forårsaget af den kommunale forsynings Deutschlandticket-system.

74-årig fra Schweinfurt: Udelukket fra Tyskland-billetten uden smartphone!
De seneste par dage har situationen for en 74-årig dame fra Schweinfurt vakt opsigt. Monika Schwarz-Lambert hører til den generation, der finder bedst muligt rundt i den digitale verden – hun bruger en tablet til at læse dagbladet og surfe på internettet. Men at eje en smartphone forekommer hende unødvendigt. En omstændighed, der nu er blevet et problem for dem. Siden september har hun ikke længere kunnet bruge offentlig transport mobilt, fordi de kommunale forsyninger ikke længere kan fylde hendes D-Ticket-chipkort op. Et skridt, der forhindrer hende i at bruge Tyskland-billetten og dermed i at rejse med bus og tog, beretter Hovedpost.
Monika er tech-kyndig, men ikke at have en smartphone viser, at hun ikke kan udnytte alt i den digitale verden. Dette dilemma rejser spørgsmålet om, hvordan ældre mennesker kan støttes i deres mobilitetsintensive hverdag. Ifølge mange eksperter bør den lokale offentlige transport udformes, så den er fri for barrierer, så den kan rumme den ældre generation. Udover let tilgængelighed er passende transportmidler og letforståelig information vigtigt.
Forhindringer i lokal offentlig transport
Som det fremgår af nærmere overvejelser om emnet, skal den kollektive trafik være overbevisende for ældre ikke kun i forhold til tilgængelighed, men også i forhold til tilgængelighed. Aspekter som korte gåafstande, en pålidelig rytme og pålidelig information bør stå øverst på dagsordenen. Dette er den eneste måde, de ældre generationer kan fortsætte med at deltage aktivt i det sociale liv, som anført af Ioki Platform er registreret.
Teoretisk set er der også billigere muligheder for seniorer som Monika, såsom en billet på 58 euro, der er specifikt tilgængelig for pensionister. Det kunne være en måde at fremme deres mobilitet på, men dette tilbud bør også være tilgængeligt uden digitale forhindringer, som i Praktiske tips er forklaret.
Mangesidet lokal kollektiv transport kunne også blive mere attraktiv gennem mindre ændringer. Flere siddepladser med armlæn, bedre belysning om aftenen eller øget mobilitetsrådgivning kunne hjælpe ældre publikum med at føle sig trygge og støttet, og on-demand transport tilbyder også potentiale for at øge mobiliteten.
Det er stadig uvist, hvordan de kommunale forsyninger vil reagere på Monikas og andre berørte ældres bekymringer og behov. Det er klart, at en nytænkning i transportplanlægningen er nødvendig for ikke at efterlade en generation bagud. Attitude og forståelighed er afgørende, så selv dem, der ikke er fortrolige med enhver ny teknologi, kan bruge offentlig transport. Monikas sag viser os tydeligt, at der stadig er meget, der skal gøres for at opnå reelle sociale fremskridt.