ESA skaber kunstig solformørkelse: fantastiske billeder af koronaen!

ESA skaber kunstig solformørkelse: fantastiske billeder af koronaen!

Den 16. juni 2025 skabte ESA's Proba-3 satellitpar en spektakulær kunstig solformørkelse i rummet. Denne spændende mission kunne ikke kun give et indblik i vores sols mysterier, men også give vigtig indsigt i rumvejr, som kan påvirke vores teknologi markant. Som Frankenpost rapporteret, er de første billeder af solkoronaen blevet offentliggjort. Denne ydre atmosfære af Solen kan normalt kun ses under en total solformørkelse.

I marts fløj de to satellitter i Proba-3-programmet i præcis formation. Mens en af ​​satellitterne blokerede for sollys, blev der kastet en skygge på omkring 8 cm bred på den anden satellit, som var 150 meter væk. Dette havde et teleskop med en 5 cm åbning placeret i midten af ​​skyggen. Målet med denne to-årige mission er at lære mere om koronale masseudslip og solstorme, som kan påvirke både satellitter og kommunikation på Jorden.

Rumvejrets udfordring

I de senere år er emnet rumvejr blevet stadig vigtigere. Fænomener som koronale masseudstødninger (CME) består af elektroner, protoner og kerner af tunge grundstoffer og kan ikke kun producere naturligt lys som nordlys (Aurora borealis), men også bringe mennesker og teknologi i fare. "Det er de visuelt smukke sider af rumvejr," siger fysiker Stefan Kraft ESA rapport. En CME kan dog også forårsage massiv skade på infrastruktur og kommunikationssystemer.

Richard Christopher Carrington observerede den første store solbegivenhed allerede i 1859, som gik over i historien som Carrington-begivenheden. Denne begivenhed forårsagede massiv afbrydelse af elledninger og telegrafer. Skaden, som lignende begivenheder kan forårsage i dag, er utænkelig. I 1989 var der strømafbrydelse i Quebec og i 2003 var der forstyrrelser i det tyske GPS-system.

ESA's planer

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) planlægger at optimere prognoser for rumvejrhændelser for at minimere sådanne skader i fremtiden. Med et budget på over 30 millioner euro i 2020 sigter Space Surveillance Program (SSA) på at give en advarselsperiode på flere dage. For yderligere at forfølge dette mål har ESA siden 2009 arbejdet på et omfattende rumvejrsystem, der forbinder ekspertcentre i Europa.

Et andet vigtigt skridt vil være Vigil-missionen, som vil placere en ny satellit ved Lagrange-punktet L5. Derfra vil forskere være i stand til at observere solaktivitet på en måde, der tillader forudsigelser op til fire til fem dage i forvejen. På den måde kunne astronauter på ISS i god tid advares om soleksplosioner og dermed blive bedre beskyttet.

Denne udvikling viser tydeligt, hvor vigtig rumvejrforskning er. Proba-3s mission kan være nøglen til en dybere forståelse af solen og dens indvirkning på os, og forhåbentlig være med til bedre at beskytte den teknologi, der bestemmer vores hverdag.