Krucifiks-dom: Der sættes spørgsmålstegn ved bayerske værdier - hvad nu?

Krucifiks-dom: Der sættes spørgsmålstegn ved bayerske værdier - hvad nu?

Debatten om krucifikset i skoler i Bayern er i øjeblikket ved at blive genoplivet. En afgørelse fra den bayerske forvaltningsdomstol (BayVGH) har afgjort, at et krucifiks i indgangspartiet til en gymnasieskole krænker kvindelige studerendes religionsfrihed. Denne beslutning berører Hallertau-Gymnasium i Wolnzach, hvor to studerende klagede over tilstedeværelsen af ​​krucifikset. Ifølge BR.de fandt retten, at den permanent synlige tilstedeværelse af korset i det centrale område af skolen skal ses som et indgreb i trosfriheden.

Krucifikset, der gav anledning til retsstriden, måler imponerende 1,5 meter i højden og 50 centimeter i bredden. Det var meningen at repræsentere et opgør med en religiøs symbolik, som sagsøgerne afviste i løbet af deres skoleår. De havde tidligere forgæves forsøgt at gribe ind over for dette symbol ved forvaltningsdomstolen i München. BayVGH-beslutningen lader også stå åbent, om der er lovbestemmelser for visning af krucifikser i gymnasier. I modsætning hertil siger den bayerske lov om uddannelse og undervisning, at der skal placeres et kryds i alle klasseværelser i folkeskoler, mellemskoler og specialskoler, så længe forældrene ikke gør indsigelse.

Politiske reaktioner på dommen

Reaktionerne fra politikerne varede ikke længe om at nå frem. CSU's parlamentariske gruppeleder Klaus Holetschek reagerede med beklagelse på dommen og understregede, at korset står for værdier som næstekærlighed og ansvarlighed. Han forklarede, at retsafgørelser skal respekteres, men påpegede samtidig, at dette ikke repræsenterer en grundlæggende dom mod krucifikser i skolerne. Holetschek udelukkede at ændre reglerne i Bayern og gentog: "Bavaria vil fortsætte med at udtrykke sine værdier med korset." Til sammenligning understreger premierminister Florian Herrmann, at der er tale om en enkeltstående sagsdom, og at dommen repræsenterer et "hårdt slag" for kristendommen i Bayern. De Frie Vælgere udtrykte også utilfredshed med beslutningen og så den som et tilbageskridt for det traditionelt kristne samfund.

På baggrund af dommen krævede SPD-uddannelsesekspert Simone Strohmayr, at diskussioner om religiøse symboler skulle være tilladt i skolerne. Katrin Ebner-Steiner fra AfD gav også indirekte CSU skylden for dommen. Disse politiske reaktioner viser, at samfundsdebatten om krucifikset og religionsfriheden i Bayern på ingen måde er slut.

Skolen og dens forpligtelser

Mens Hallertau-Gymnasiums skoleledelse endnu ikke har kommenteret dommen, står det klart, at retten besluttede, at skolen skulle have fjernet krucifikset. Sagsøgerne har nu afsluttet deres gymnasieeksamen, og spørgsmålet om religionsfrihed diskuteres fortsat intensivt i uddannelsessystemet. Dommen henviser også til en krucifiks-afgørelse fra den føderale forfatningsdomstol fra 1995, som ikke erklærede krucifikser i statsskoleklasser for at være obligatoriske. Spørgsmålet er fortsat af central betydning for mange mennesker, der bor i Bayern: Hvor meget religionsfrihed er relevant, når det er i direkte modstrid med traditionelle værdier?

De sociale og politiske diskussioner omkring krucifikset på skolens område vil givetvis fortsat være meget populære, mens de forskellige aktører stærkt repræsenterer deres holdninger. Kravet om klare regler eller en debat på selve skolerne er fortsat et relevant emne i Fristaten.