Koloniretten i fokus: Foredrag om erindringspolitik i Würzburg

Koloniretten i fokus: Foredrag om erindringspolitik i Würzburg

Et dybtgående emne kræver ofte en velbegrundet diskussion. Den aktuelle forelæsningsrække ved Julius Maximilian Universitetet i Würzburg er derfor dedikeret til kolonilovgivningen og dens vidtrækkende virkninger på det tyske samfund i dag. Den 17. juli 2025 vil professor Pascale Cancik tale om "Kolonialret som en udfordring for debatter om hukommelseskulturen". Denne begivenhed, arrangeret af universitetets Juridiske Fakultet, sætter nye accenter i diskussionen om historisk retfærdighed og erindringskultur. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig, så alle interesserede er velkomne til at deltage.

Forelæsningsrækken "Würzburg Lectures on Legal Philosophy, Legal Theory and Legal Sociology" har til formål at bygge bro til teori og gøre centrale emner inden for disse områder tilgængelige. Formatet tilbyder ikke kun et rum for akademisk udveksling, men opfordrer også offentligheden til at beskæftige sig med komplekse emner. Detaljerede indsigter er også tilgængelige i forbindelse med projektet om postkolonial jura, som ledes af Jochen von Bernstorff, Philipp Dann og Isabel Feichtner. Her lukkes et forskningshul i tysk kolonilov og jura, som fik afgørende indflydelse på den tyske kolonihistorie, som længe forblev undereksponeret i Tysklands erindringskultur. Mere information kan findes her.

Sammenkoblingen af ​​lov og historie

Undersøgelsen om kolonirettens historiske kontinuiteter viser, hvordan loven udgjorde tysk kolonialisme og påvirkede den helt op til Forbundsrepublikken Tyskland. Brændende spørgsmål rejses også: Hvordan blev kolonilovgivningen modtaget, integreret og legitimeret af juridisk videnskab? Dette er især relevant, når man tænker på, at de kollektive erindringskulturer, som i Tyskland længe var dedikeret til nationalsocialismens forbrydelser, længe skubbede kolonierfaringen i baggrunden. Mens det tyske imperiums oversøiske besiddelser var forsigtige sammenlignet med andre europæiske magter, skete tabet af kolonierne med Versailles-traktaten efter kun omkring 35 år. Læs mere om forskningsprojektet her.

Synligheden af ​​Tysklands koloniale og kejserlige historie er steget i de senere år. Historisk forskning og aktivistiske initiativer har bidraget til at bringe emner som folkedrabet på Herero- og Nama-befolkningen og debatten om at omdøbe koloniale gadenavne frem i offentligheden. Diskursen om tysk kolonihistorie er også vigtig på baggrund af immigrationspolitikken gennem de sidste to årtier. Siden 2000 har personer med en immigrationshistorie været berettiget til statsborgerskab, og det betyder, at mangfoldige historier er blevet integreret i den nationale erindringskultur.

Start aktuelle debatter

I sin bog "Whose memory counts? Colonial past and racism today" behandler forfatteren Mark Terkessidis spørgsmålene omkring den koloniale fortid og dens forbindelse til nutidens migration. Han går ind for en seriøs debat om historisk hukommelse i forhold til migration og kolonialisme. Det bliver klart, at tidligere uretfærdigheder former vores nuværende diskurs, og at vi skal være opmærksomme på dette ansvar. Diskussionen om disse spørgsmål bør ikke begrænses til begivenheden den 17. juli, men bør blive en del af en bredere social diskussion. Yderligere information kan findes her.

I denne forstand er offentligt engagement i diskussionen om kolonilovgivning og erindringskultur afgørende. Würzburg-arrangementet giver en værdifuld mulighed for at få nye perspektiver og deltage aktivt i denne vigtige diskurs.