Tvist om altankasser i München: Retten træffer en klar afgørelse!

Tvist om altankasser i München: Retten træffer en klar afgørelse!

Et heftigt skænderi blandt lejlighedsejerne i et boligkompleks i München vækker opsigt. En ejer anlægger sag mod en beslutning fra sin boligejerforening (WEG), der vedrører opsætning af blomsterkasser på ydersiden af ​​altanerne. Baggrundshistorien er lige så spændende, som den er kompliceret.

Sagsøgeren har længe været en del af boligejerforeningen, men den nylige beslutning om, at der fremover skal monteres blomsterkasser indenfor, gjorde hende oprørt. Årsagen til denne uventede ændring: En beboer i lejligheden nedenfor glaserede efterfølgende sin altan og konverterede den til at give varmeisolering. Når det regner kraftigt, ser det nye arrangement ud til at udgøre et problem, fordi vandet fra blomsterkasserne nu drypper ned på kanten af ​​glasaltanen i stedet for at sive direkte ned i jorden. Dette forårsager ikke kun skade, men også spændinger i ejerfællesskabet, som Merkur rapporterer.

Beslutningen og dens konsekvenser

På ejermødet i 2024 blev det besluttet, at alle blomsterkasser fremover skal hænge indad. Denne resolution har til formål at forhindre yderligere skade på fælles ejendom. Ansvar for enhver skade og forurening, der måtte opstå, skal bæres af ejeren, der har forårsaget det. Men denne regulering vakte stor utilfredshed blandt sagsøgeren, som ønskede at holde fast i den hidtidige praksis. Hun anlagde sag mod den nye beslutning, men med begrænset succes.

Byretten i München besluttede den 12. november 2024, at forordningen om erstatningsansvar blev erklæret ugyldig, men den afviste ejerens søgsmål i sin helhed. Dommerne gjorde det klart, at den årtier lange praksis ikke giver ret til permanent godkendelse, og at det ikke er nødvendigt at bevise en specifik risiko ved blomsterkasserne. Afgørelsen skulle derimod betragtes som forsvarlig forvaltning i WEG's forstand, som det understreges i pressemeddelelsen fra District Court of Bayern.

Den juridiske ramme

Et kig på lovgrundlaget viser, at altaner i de fleste tilfælde er en del af fællesejendom, selvom de er tilgængelige fra visse lejligheder (særlig ejendom). Strukturelle dele af altanen, såsom rækværk og udvendige sider, er ligeledes fælleseje og derfor relevante ved eventuelle bygningsmæssige ændringer. Skader, der opstår på særejendom, og som berører fællesejendom, skal afholdes af WEG, mens ejerne omvendt er ansvarlige for skader på fællesejendom, som kunne være forårsaget af deres særeje, forklarer Matera.

Byrettens afgørelse om at erklære den tidligere dom for endelig gjorde sagsøgeren fuldstændig frustreret. Hendes argument om, at den nye forordning ville reducere arealet på hendes altan med kun 30 cm, blev ikke hørt i retten. Dommerne fastslog også, at uautoriserede strukturelle ændringer af lejligheden nedenfor ikke var en del af sagen. Det betyder, at beslutningen fra ejermødet fra sidste år forbliver juridisk bindende.

Denne hændelse viser på imponerende vis, hvor vigtigt det er klart at definere rettigheder og forpligtelser inden for en WEG. Boligsituationen bliver ofte en legeplads for varme og følelser. Men bundlinjen er, at dette eksempel også minder os om, at lovbestemmelser og mindelig løsning af konflikter er afgørende for at sikre et harmonisk livsmiljø.