Skift på toppen af Dachau-lejrsamfundet: Vila følger efter Grube
Ernst Grube trækker sig som præsident for Dachau-lejrsamfundet; Christopher Vila leder nu mindehøjtideligheden af ofrene for det nazistiske regime.

Skift på toppen af Dachau-lejrsamfundet: Vila følger efter Grube
Der er sket et generationsskifte i lejrsamfundet i Dachau. Ernst Grube, der indtil for nylig stod i spidsen for organisationen som formand, fratrådte sin stilling på generalforsamlingen. Den 92-årige Grube er ikke kun kendt for sin imponerende livshistorie, men også som en vigtig stemme i erindringskulturen mod at glemme. Ny i lederrollen er Christopher Vila, en 38-årig kulturforsker, der gerne vil gøre mindehøjtideligheden af historien om nationalsocialismens ofre mere mangfoldig og tilgængelig i fremtiden for aktivt at forhindre forglemmelse. Dette er rapporteret af Sydtysk avis.
Grubes efterfølger som vicepræsident er den 34-årige Franzi Sessler, som er oldebarn af modstandsfolk mod nationalsocialismen. Både Vila og Sessler understregede vigtigheden af en tværgenerationel og fremtidsorienteret erindringskultur. Grube forblev i lejrsamfundet i en rådgivende funktion og understregede vigtigheden af at forsvare resultaterne af befrielsen fra fascisme og krig.
Minder om en mørk fortid
Ernst Grube blev født i München og oplevede nazitidens rædsler på egen hånd. Med en jødisk mor og en kommunistisk far var hans barndom præget af udstødelse. Efter at synagogen i nærheden af deres hjem var blevet revet ned, blev han og hans søskende anbragt i Antonienheim jødiske børnehjem. Fra 1941 og fremefter måtte de bære den jødiske stjerne og havde stærkt begrænsede rettigheder. Som "halv-jøde" blev Grube skånet for deportation, indtil han og hans familie blev deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt i 1945, hvor han endelig blev befriet af Den Røde Hær. Grube rapporterede om disse oplevelser og sin vej ind i politisk aktivitet i forskellige interviews og publikationer. Yderligere detaljer om Grubes livshistorie kan findes på hans Wikipedia side.
Hans karriere var alt andet end nem: Efter hjemkomsten fra lejren blev Grube malermester og fagskolelærer, engageret sig i fagforeningen og talte gentagne gange imod undertrykkende foranstaltninger fra statens side. Disse konflikter førte til fængsling og retssager, der formede hans vej som en politisk aktiv personlighed.
Erindringskulturens betydning
Erindringskulturens udfordringer bliver i stigende grad diskuteret og har også stor social relevans. Stigningen i grupperelateret misantropi er et af nutidens presserende spørgsmål, og undersøgelsen af historien er fortsat nødvendig. Den 27. januar 2025 bliver den internationale mindedag for ofrene for holocaust fejret i Berlin. En regelmæssig udveksling af erfaringer fra fortiden er afgørende for at undgå fremtidige fejl som denne Federal Agency for Civic Education bestemmer. Mindesmærker skal være oplevelses- og videnssteder – ikke kun museer, men levende præsentationer af vores historie.
Valget af det nye præsidentskab i Dachau kunne tolkes som et signal om en sådan fremtidsorienteret erindringskultur. Både Vila og Sessler har sat sig som mål at gøre de overlevendes stemmer hørt og videreudvikle mindet om dem, der blev forfulgt. En vigtig bekymring, som man ikke bør tabe af syne i en verden i stadig hurtigere bevægelse, som den aktuelle udvikling i samfundet tydeligt viser.