Bayerns byer kæmper mod varmestress: hvor er beskyttelsen?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Schweinfurt er omdrejningspunktet for en undersøgelse om varmestress. Kommunale varmehandlingsplaner er nødvendige for at beskytte befolkningen.

Schweinfurt steht im Fokus einer Untersuchung zur Hitzebelastung. Kommunale Hitzeaktionspläne sind nötig, um die Bevölkerung zu schützen.
Schweinfurt er omdrejningspunktet for en undersøgelse om varmestress. Kommunale varmehandlingsplaner er nødvendige for at beskytte befolkningen.

Bayerns byer kæmper mod varmestress: hvor er beskyttelsen?

Sommervarmen bliver mere og mere en udfordring for vores byer. En aktuel undersøgelse fra German Environmental Aid (DUH) viser, at varmestressen i frankiske byer kun er i gennemsnittet. Aschaffenburg, Nürnberg og Fürth er frontløbere i Bayern, når det kommer til høje niveauer af varme. Effekterne på befolkningen blev analyseret i i alt elleve frankiske byer. Desværre fandt holdet ud af, at ingen kommuner blev rangeret i kategorien for bedste varmepåvirkningsindeks.

I kategorien af ​​stærkt forurenede byer er Bamberg, Augsburg, Schweinfurt og Neu-Ulm. Situationen ser noget bedre ud for München; metropolen rangerer i mellemkategorien. Bayerns minister for sundhed og forebyggelse, Judith Gerlach, tog resultaterne som en mulighed for at advare om risikoen ved høje temperaturer. Særligt udsatte grupper omfatter ældre mennesker, mennesker med tidligere sygdomme, spædbørn og gravide kvinder. Symptomer som svimmelhed, kredsløbsproblemer og kramper kan opstå ved længerevarende varme.

Forsigtighed og forebyggelse

Hvordan kan lokalsamfund beskytte sig selv? Ifølge en rapport fra Federal Environment Agency er behovet for handling helt klart: "Heat action plans" (HAP) er værdifulde foranstaltninger til bedre at forberede befolkningen på varmerelaterede udfordringer. Disse planer er særligt nyttige, fordi frekvensen og intensiteten af ​​hedebølger er steget betydeligt siden 1970'erne. Ekstreme somre som dem i 2003, 2018, 2019 og 2022 kan blive mere almindelige i de kommende år, ifølge prognoser fra Det Europæiske Miljøagentur.

Efter den varme sommer 2003 anbefalede WHO oprettelsen af ​​sådanne planer for at hjælpe især ældre mennesker og kvinder med at reducere risikoen for død. Aktuelle data viser, at 58 % af de lokale forvaltninger allerede er opmærksomme på anbefalinger til varmehandlingsplaner. Men indtil videre har kun fire kommuner gennemført konkrete varmetiltag.

Ressourcer og samarbejde

Som det vil blive forklaret nærmere, når det kommer til varmehandlingsplaner, er det stater og kommuner, der selv er ansvarlige for at gennemføre disse tiltag. Føderale Miljøagentur Påpeger dog, at succes i høj grad afhænger af ansvarsfordelingen og tilegnelsen af ​​ressourcer. En såkaldt "varmehandlingsplan" omfatter normalt nye bydesignkoncepter, tiltag for mere bygrønt eller oplysningskampagner.

Derudover understreger rapporterne vigtigheden af ​​at installere flere offentlige drikkevandsfontæner og skabe "fede steder", så borgerne kan finde et sted at trække sig tilbage selv i varmt vejr. Struktureret forebyggelse på plejehjem, daginstitutioner og andre støttetilbud kan også yde et værdifuldt bidrag. Fristaten stiller informationsmateriale til rådighed, og samarbejdet mellem kommuner bør styrkes for at udvikle individuelt tilpassede planer.

Udfordringerne er klart definerede: For at imødegå klimaforandringerne og den stigende varme i byerne kræves nytænkning, aktiv handling og frem for alt et omfattende samarbejde mellem forbundsstaterne og kommunerne. Det er den eneste måde, vi kan komme sikkert igennem de kommende varme somre.