Heatcheck: Ulm på midtbanen, Neu-Ulm får rødt kort!

Heatcheck: Ulm på midtbanen, Neu-Ulm får rødt kort!

Når sommeren tager fat i hele Bayern, står byerne over for udfordringen med at håndtere de stigende temperaturer. I en nylig undersøgelse analyserede German Environmental Aid (DUH) varmemodtageligheden i 190 byer i Tyskland og offentliggjorde nøgterne resultater. Som SWP rapporteret, er situationen i Baden-Württemberg særligt kritisk, fordi mange byer lider under ekstrem varme, hvor Ulm lander i midten og Neu-Ulm endda bliver straffet med et rødt kort.

Ulm fik et gult kort for sit varmeindeks på 15,59, mens Neu-Ulm klarede sig væsentligt dårligere med en værdi på 16,22. Dette er bekymrende, fordi varmeindekset er baseret på overfladetemperatur, overfladeforsegling og grønt volumen. Det måske mest alarmerende fund er dog Mannheims topplacering med et varmeindeks på 18,61, hvilket placerer byen nederst på listen på landsplan. Over 88 procent af de 315.000 indbyggere bor i stærkt forurenede områder, hvor overfladerne når over 38 grader om sommeren.

Beton mod naturen

Årsagerne til dette varmeplagede bymiljø er indlysende. Et overskud af beton og mangel på grønne områder bidrager væsentligt til overophedning. I byer som Mannheim er 56 procent af området forseglet, med kun 2 procent dækket af træer eller planter, som vist i analysen tysk miljøstøtte kan ses. Dette fører til en alarmerende varmeudvikling, som forværres yderligere af klimaændringer. Disse "varmeøer" kan nå en temperaturforskel på op til 10°C sammenlignet med landområder.

Særligt fatalt er tabet af store træer og stigningen i asfaltoverflader, som hæmmer fordampningen af ​​vand. Eksperter opfordrer derfor den føderale regering til at sætte bindende mål for at bremse overfladeforsegling inden 2035. Byer bør også være kreative med flere grønne tage og friske luftkorridorer for at forbedre luftcirkulationen og reducere temperaturerne.

Et kig ind i fremtiden

Analysen fremhæver ikke kun problemerne, men også potentialet for at afbøde byernes varmeeffekter. Som ingeniør fremhæver, kan målrettede tiltag såsom grønnere facader eller oprettelse af cykel- og fodgængerzoner være med til at skabe et køligere miljø. Byer som Detmold, Ratingen og Potsdam er positive eksempler, fordi de i modsætning til tæt lukkede byer som Ludwigshafen eller Regensburg har tilstrækkelige grønne arealer.

Udfordringen er klar: Byer skal planlægge intelligent og på en miljøbevidst måde for at trodse de rekordhøje temperaturer, som klimaforandringerne forårsager. Hvis der ikke træffes foranstaltninger snart, kan varme perioder udgøre alvorlige sundhedsrisici for mange byboere, især for den sårbare befolkning bestående af ældre, børn og dem med underliggende sundhedstilstande.

Det er tilbage at håbe, at både politik og samfund vil vise gode evner til at finde løsninger og kan arbejde sammen om at skabe en køligere og derfor mere beboelig by.