Rideheste Rune: Sådan bliver vores skov klimastabil og mangfoldig!

Rideheste Rune: Sådan bliver vores skov klimastabil og mangfoldig!

I Dickenreishauser-skoven i Memmingen-regionen anvendes innovative tilgange til skovforvaltning. Her arbejder Rune, en kraftig otteårig koldblodshingst, som speditør og trækker træstammer fra skoven ind i skovningsbanen, hvor træet forarbejdes videre af maskiner. Wolfgang Küchle, souschef for byens skovbrugsadministration, fremhæver fordelene ved denne miljøvenlige metode: Brugen af ​​skiddere giver mulighed for større afstande mellem glidestierne og beskytter jorden, rødderne og de resterende træer sammenlignet med mekaniske metoder. Rune selv vejer omkring 800 kilo og kan trække det dobbelte af sin vægt.

Skovforvaltningen har erkendt, at den intensive dyrkning af granskovene - som udgør en stor del af skoven med 95 procent lavvandede rødder og har været ramt af storme de seneste årtier - ikke er holdbar. Stefan Honold, leder af byens skovforvaltning, understreger behovet for at omdanne den ensidige granskov til en stabil blandingsskov. I mange områder af skoven er der allerede naturlig regenerering gennem unge træer, som spredes af egern og jakker.

Vejen til diversificering

Et afgørende skridt i forvaltningen skete i 2021, da byrådet besluttede ikke længere at leje jagtpladser i byskove udadtil, men at drive dem selvstændigt. Denne ændring har allerede vist positive virkninger: færre browsing-skader og øget naturlig regenerering af skoven er de positive resultater. Selvom der tidligere blev indkøbt og plantet talrige unge træer - omkring 55.000 årligt, nu er der kun omkring 18.000 - sker resten nu gennem naturlige processer, som det fremgår af forskellige oplysninger fra memmingen.de er fremhævet.

Men skovomlægning og -beskyttelse er ikke kun på dagsordenen i Memmingen. Ifølge Umweltbundesamt er omlægning af gran og fyrremonokulturer til artsrige blandede skove er en tvingende bekymring på landsplan At øge skovenes modstandsdygtighed over for hedebølger og tørre perioder. Fokus er på at bevare det indre skovklima, det vil sige høj luftfugtighed og lav lysintensitet, men også stabiliteten af ​​jordens vandbalance. Blandede skove har større tilpasningsevne og tilbyder derfor et værdifuldt perspektiv for fremtidig skovbrug.

På vejen mod klimastabile skove er det derfor vigtigt at optimere blandingen af ​​træarter – fokus er på varme- og tørketolerante arter som sort fyr, fastsiddende eg og forskellige ahornarter. Disse tilpasninger giver mening ikke kun økologisk, men også økonomisk, da en diversificeret træartsstruktur minimerer risikoen for skadedyr og sygdomme. Derudover reducerer miljøvenlig praksis, såsom arbejde med hestetrukne heste, markant skovforvaltningens økologiske fodaftryk.

Udviklingen i Dickenreishauser-skoven viser på imponerende vis, hvordan skovkonvertering kan lykkes gennem bæredygtigt skovbrug og smarte strategier. Med god hånd for naturen lægges grundlaget for en fremadskuende, miljøvenlig skovdrift, der også kommer kommende generationer til gode. Hvis tingene fortsætter sådan, kan det ikke kun blive et forbillede for andre regioner, men også bæredygtigt stimulere diskussionen om klimabeskyttelse.