Anni, 89 år: Sådan bor eneboeren på sin gård i Bayern!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Anni Sigl, 89, har boet alene i en eremitagegård i Innernzell i fem år og lægger vægt på traditionel livsstil og selvforsørgelse.

Anni Sigl, 89, lebt seit fünf Jahren allein in einem Einsiedlerhof in Innernzell, betont traditionelle Lebensweise und Selbstversorgung.
Anni Sigl, 89, har boet alene i en eremitagegård i Innernzell i fem år og lægger vægt på traditionel livsstil og selvforsørgelse.

Anni, 89 år: Sådan bor eneboeren på sin gård i Bayern!

Hvad sker der i Innernzell? Her bor den bemærkelsesværdige Anni Sigl, som i en alder af 89 år fører et liv, der minder om fortiden. Hun tilbringer sine dage på en lille eremitgård ligesom hendes forældre gjorde for et århundrede siden. Anni, der købte en langærmet poloshirt for 25 år siden og bærer et selvsyet forklæde, har skabt et beskedent, men tilfredsstillende liv for sig selv.

Med en månedlig pension på kun 490 euro er Anni dygtig til at styre sin hverdag. Hun bor i et værelse på omkring 20 kvadratmeter, der fungerer som køkken, stue og soveværelse. Deres toilet er et udhus i haven, og der er hverken varme eller rindende vand. Ikke desto mindre har Anni lært at håndtere omstændighederne ved at opvarme sin brændeovn med brænde og finde temperaturer på 16 til 17 grader behagelige. Hun får sit vand fra en kilde, som hun fodrer fra et stentrug - en arv fra sin afdøde mand Alois, hvis oldefar engang borede kilden.

Rig tradition i harmoni med naturen

"Der er altid noget at lave her!" sådan siger Anni om sit liv i ensomhed. Med en kat ved navn "Maukl", som hun kærligt beskriver som en "vild djævel", nyder hun den fred og frihed, som denne livsstil tilbyder hende. Anni passer sin have, hvor hun dyrker grøntsager og frugt. Ind imellem har hun brug for hjælp til indkøb, men ofte kørte hun selv med traktoren til købmanden. I sommermånederne behandler hun de høstede frugter og grøntsager, koger marmelade og fryser agurker, selvom hun nogle gange har svært ved det på grund af hendes manglende tænder.

Vedvarende ensomhed udgør en udfordring for mange ældre. Ifølge Berlin Institute er ensomhed en udbredt sygdom, der ofte nedsætter ældre menneskers livskvalitet. Personer på 75 år og derover er særligt ramt, hvilket understreger behovet for at bekæmpe social isolation. Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre vil stige i fremtiden, og infrastrukturen i landdistrikterne vil falde. Kommunerne er forpligtet til at skabe sociale mødesteder og fremme deltagelse for at modvirke ensomhed, som beskrevet i et diskussionsoplæg fra Berlin Institute.

Ensomme tider og nye bekendtskaber

Anni vedligeholder sine kontakter og læserutine ved at læse avisen hver dag og engagere sig i det regionale fællesskab. Hun har skabt sig et navn og er respekteret som forædler af nye æblesorter, hvilket bringer hende mange besøg. Engang lavede Bayerischer Rundfunk en rapport om hende og hendes partner Alois, som gav hende en slags berømmelse, som hun bærer med beskedenhed. Hendes personlige historie afspejler det hårde liv, hun har ført siden barndommen, hvor hun som lille skulle hjælpe med at fodre høns og gå seks kilometer til skole, ofte gennem dyb sne. Anni kritiserer, at nutidens samfund skal præstere mindre og ofte viser et smil på trods af hendes helbredsmæssige begrænsninger.

I et land, hvor ensomhed er en konstant følgesvend for mange aldrende mennesker, lever Anni med perfektionen af ​​selvforsyning. Hendes eksempel viser, hvordan man med en positiv ånd og et engagement i naturen kan leve et både tilfredsstillende og selvbestemt liv, samtidig med at man kan møde de udfordringer, som alderen medfører.

I Innernzell bliver det klart, at et enkelt liv kan være rigt og spændende - en inspirerende lektion i taknemmelighed og udholdenhed. De historier og traditioner, som Anni bevarer, er vigtige ikke kun for hende selv, men også for det fællesskab, hun beriger med sin levevis.