Gamle herrer forbliver uden vedbend: Fremtiden for præstegården i Niederdorf er usikker

Gamle herrer forbliver uden vedbend: Fremtiden for præstegården i Niederdorf er usikker

I Niederdorf, en charmerende landsby i Nedre Allgäu, er der en historisk bygning, der har været næsten glemt i årevis i skyggen af ​​at være ubrugt og tilgroet: Den gamle præstegård. Beliggende lige ved siden af ​​den katolske sognekirke Sankt Cyriakus blev bygningen, opført i 1894, senest brugt som bolig, men siden den sidste beboers død, Gottlieb Hengeler, i 1980, har den lignet et levn fra en anden tid.

For et par dage siden indtraf en uventet begivenhed; Den frodige efeuhæk på vestfacaden har løsnet sig helt og dannet to store ruller, der nu ligger på jorden. Denne afløvning af den gamle præstegård kunne være et tegn på det forestående renoveringsarbejde, som har været til diskussion længe. Kælderen har de seneste år været fugtpåvirket, hvilket gør renoveringen særligt udfordrende.

En bygning med en fortid

Den gamle præstegård har en begivenhedsrig historie. Overetagen var tidligere udlejet til familien Gansbihler i 1960'erne, mens midlertidige sognepræster opholdt sig i kælderen i højferier. Kirkens redskaber og klubflag fandt også deres plads der. I 2012 erhvervede det politiske samfund i Wolfertschwenden den tomme bygning med den tilstødende sognehave. Siden da er der blevet udviklet forskellige ideer til dets brug, men den endelige beslutning afventer stadig.

Den tidligere borgmester Karl Fleschhut havde for eksempel udtrykt sin hensigt om at oprette et lokalhistorisk museum. Men denne idé slog fejl på grund af modstand fra lokalrådet. I 2021 henvendte kommunen sig til Augsburg University of Applied Sciences for forslag til efterfølgende anvendelse, som fik positiv respons fra medlemmer af kommunalbestyrelsen. Men der er endnu ikke taget konkrete skridt. Den lokalhistoriske forening har også udtrykt interesse for den fremtidige brug af præstegården, men har i de senere år været lidt aktiv i det politiske fællesskab.

Bæredygtige perspektiver for historiske bygninger

Debatten om Den Gamle Præstegårds fremtid rejser spørgsmålet om, hvordan bæredygtige renoveringsmuligheder kan bruges til at bevare kulturarven. En bæredygtig renovering af historiske bygninger, som diskuteret i diskussionen om præstegården, er af stor betydning for moderne byudvikling. Gennem opfindsomme tiltag kunne kulturelle aspekter bevares, ressourcer bevares og energieffektivitet forbedres, hvilket også afspejles i skrifterne fra GoSolar er imponerende præsenteret. Den uadskillelige sammenhæng mellem monumentbeskyttelse og økologiske standarder understreges.

Den tyske Fond for Monumentbeskyttelse er klar over denne udfordring. Monumentbeskyttelse opfattes ofte negativt og ses som en hindring for en bæredygtig byudvikling. Men det er netop her, at bevarelsen af ​​historiske stoffer, som i tilfældet med Den Gamle Præstegård, kunne bidrage til at løse mange økologiske problemer. Bevarelsen af ​​sådanne bygninger kan ses som "bæredygtighed i aktion" og viser vigtigheden af ​​at kombinere tradition med innovation, som f.eks. Monumentbeskyttelsesfonden er fremhævet.

Den gamle præstegård i Niederdorf har potentialet til at blive en vigtig del af landsbysamfundet, hvis blot de nødvendige skridt tages for at renovere og bruge det. Det er tilbage at se, om vejen dertil går gennem et lokalt museum eller anden brug. Én ting er dog sikkert: Præstegårdens fremtid er langt fra afgjort og kan, hvis den håndteres rigtigt, blive en berigelse for samfundet.