Wolfram Weimer: Kulturkampf eller nyt håb for scenen?

Wolfram Weimer: Kulturkampf eller nyt håb for scenen?

Der tales i øjeblikket meget om Wolfram Weimer i kulturpolitikkens farverige verden. Lørdag den 28. oktober 2025 talte journalisten og den nyudnævnte kulturminister på bogmessen i Frankfurt om virkningerne af kunstig intelligens på litteraturen. Weimer, som har et AI-alter-ego kaldet "Weimatar", trådte ind som Friedrich Merz' overraskelseskandidat og har skabt en masse begejstring lige siden. Klassisk backstage beretter om skuffelsen over den håbede afpolitisering af kulturpolitikken; Weimer opfattes ofte som en ideologisk politiker.

Et afgørende skridt i Weimers embedsperiode var forbuddet mod køn i føderale myndigheder og kulturinstitutioner. Mange i den kulturelle scene er forfærdede over det, der sætter spørgsmålstegn ved hans holdning til reel frihed i kunsten. Faktisk er massive protester mod hans udnævnelse vokset, herunder et andragende med over 70.000 underskrifter. Kritikere frygter, at Weimer, kendt for sit "Konservative Manifest", sætter gang i en kulturkrig i politik og viser en nærhed til højreorienterede ideer. En af hans første officielle handlinger blev mødt med voldsom modstand.

En kontroversiel tilgang til kultur

Weimer taler ikke om ordene og taler skarpt om den "venstreorienterede side" af den offentlige radio og om en såkaldt "radikal-feministisk, postkolonial øko-socialistisk indignationskultur". Hans kritiske udtalelser om bogforbud i USA og kinesisk kulturcensur etablerer en forbindelse til demokratisk kritik i Tyskland. Udover det brugte Weimer sin "hesteskoteori" til at sætte lighedstegn mellem venstre og højre kulturelle fænomener, som bliver mødt med uforståelse af mange.

Et andet bekymrende eksempel er Weimers svar på rapper-specifikke kontroverser, som viser ham som en, der bestiller i stedet for at føre en dialog. Det gjorde han, da han aflyste rapperen Chefkets koncert, fordi hans T-shirt var kontroversiel. Hans tilgang til kultur beskrives ofte som mere autoritær end åben og villig til at kommunikere.

Fokus på kulturelt ansvar

På trods af den opståede kritik blev der også stillet store forventninger til Weimers planer om at promovere den tyske filmindustri. Han agter at forpligte streamingudbydere til at investere i den nationale filmbranche – den konkrete plan er at indføre en såkaldt digital afgift for store tech-virksomheder. Her udtrykte han sig optimistisk og er afhængig af frivillige aftaler. Weimer understreger, at tiltag mod antisemitisme i kulturen skal være knyttet til nultolerance over for antisemitiske udtalelser, hvilket indikerer en klar holdning til sociale udfordringer.

Overordnet rejser Weimers måde at føre kulturpolitik på mange spørgsmål. Hans tilgang opfattes som populistisk og inkonsekvent – ​​hans modstandere vil også mere end blot overskrifter og efterspørger konkrete begreber. Debatterne omkring ham er symptomatiske for de mærkbare spændinger inden for kulturpolitikken i Tyskland.

Men hvordan vil situationen udvikle sig yderligere? Er Weimer med alle sine underholdende og samtidig kontroversielle synspunkter et signal om forandring eller blot et skyggespil på det politiske teater? Én ting er stadig sikker: Kultur forbliver en varm kartoffel, og Weimars rolle i dette spil er fortsat spændende og kompleks.