AfD-mand Schulz dømt for tilskyndelse – debat om ytringsfrihed!

AfD-mand Schulz dømt for tilskyndelse – debat om ytringsfrihed!

I dag, den 30. juni 2025, er der en opsigtsvækkende sag i Schwaben, der varmer folks sind. Der faldt en dom i Obernburg-distriktsretten, der omhandler den mangeårige debat om ytringsfrihed og grænserne for tilskyndelse til had. Herbert Schulz, distriktsformand for AfD i Miltenberg, skal nu forholde sig til konsekvenserne af sine handlinger. Hvordan Det skriver Primavera24, blev Schulz dømt for oprør og måtte betale en bøde. Straffen er dog så let, at han ikke anses for at have en straffeattest.

Schulz vakte opsigt med et billede på sociale medier, der sidestillede De Grønne med nationalsocialisterne. Denne handling blev klassificeret som tilskyndelse til had af Bamberg Higher Regional Court. Anklageskriftet fra den offentlige anklagemyndighed i Aschaffenburg er baseret på denne højesterets afgørelse. Der har været en række lignende retssager i de seneste måneder, mest mod folk fra det højreorienterede spektrum. Der er altid beskyldninger om, at disse mennesker bliver bragt til tavshed – en diskussion, der fortsætter i politiske kredse.

Ytringsfrihed i fokus

Spørgsmålet om ytringsfrihed er fast forankret i Tyskland af grundlovens artikel 5. Men hvor ender den individuelle frihed, og hvor begynder straffeansvaret? Dette problem diskuteres ikke kun heftigt i Obernburg. De juridiske rammer er også klare: Fornærmelser, bagvaskelse og bagvaskelse er strafbare, og tilskyndelse til had er også inkluderet Det skriver ZDFheute.

Derudover er foranstaltninger mod hadefulde ytringer og desinformation kommet i fokus de seneste måneder. Ifølge koalitionsaftalen mellem Unionen og SPD skal disse fænomener bekæmpes stærkere, og forbrydelsen til opfordring til had bør gøres mere alvorlig. Udfordringerne ligger ikke kun på det juridiske område: Anonymitet på internettet og hurtig udbredelse af information gør retsforfølgning stadig vanskeligere.

Hadefulde ytringer vs. ytringsfrihed

Spændingen mellem ytringsfrihed og kampen mod hadefulde ytringer stiller samfundet over for store udfordringer. Marzahn-Hellersdorf undersøger dette emne og spørger, hvor præcis grænsen går mellem tilladt meningstilkendegivelse og strafbar hadefuld tale. Diskussionen om overholdelse af disse grænser er også drevet af de hyppige tilfælde af oprør, som altid vækker opsigt. Politikere og retsvæsen har et ansvar for at trække klare linjer her.

Herbert Schulz' overbevisning er endnu en brik i puslespillet i en kompleks social diskurs. Det mangler at se, hvilke konsekvenser det får for det politiske landskab og den offentlige mening. Under alle omstændigheder fortsætter debatten om ytringsfriheden – uanset landsdommerens kendelse.