Kunne AI være ond? Børneuniversitetet i Kaufbeuren forklarer tingene!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Kaufbeuren diskuterede 70 børn med prof. Dr. Schlögl-Flierl om etiske spørgsmål om kunstig intelligens på børneuniversitetet.

In Kaufbeuren diskutierten 70 Kinder mit Prof. Dr. Schlögl-Flierl über ethische Fragen zu Künstlicher Intelligenz bei der Kinderuni.
I Kaufbeuren diskuterede 70 børn med prof. Dr. Schlögl-Flierl om etiske spørgsmål om kunstig intelligens på børneuniversitetet.

Kunne AI være ond? Børneuniversitetet i Kaufbeuren forklarer tingene!

På Schrader-skolen i Kaufbeuren oplevede omkring 70 unge og gamle en livlig diskussion om de etiske dimensioner af kunstig intelligens (AI). Den 12. juni 2025 ved Prof. Dr. Kerstin Schlögl-Flierls børneuniversitet, om kunstig intelligens faktisk kan være "ond". Professoren i moralteori og medlem af det tyske etiske råd gav ikke kun børnene en introduktion til de grundlæggende begreber om moral og etik, men guidede dem også gennem de komplekse problemstillinger, der ledsager den hurtige udvikling af kunstig intelligens. Hvordan Merkur rapporterede, begyndte børnene med at definere begrebet "ondskab" og bragte eksempler som krig og vold ind.

Et centralt tema i diskussionen var, om kunstig intelligens, som kan lære af fejl og skabe forbindelser, kan betragtes som "god" eller "ond." Børnene kom hurtigt til den konklusion, at kun mennesker har empati, ansvar og valgfrihed, mens maskiner som en brødrister ikke kan have disse egenskaber. Alligevel var der spændende overvejelser om, hvorvidt AI kunne ses som et værktøj eller noget med mere personlighed.

Etiske spørgsmål i fokus

Den hurtige udvikling af kunstig intelligens rejser mange komplekse etiske spørgsmål, der rækker langt ud over børneuniversitetet. Højt Viden Spørgsmål som databeskyttelse, gennemsigtighed i beslutningstagning og potentielt misbrug er højt på dagsordenen. De diskuterede aspekter viser, at det er vigtigt at tage fat på de moralske dimensioner af kunstig intelligens, især inden for områder som medicin, mobilitet og arbejdsmarkedet.

Et kritisk punkt her er behovet for gennemsigtighed i AI-beslutninger og afklaring af ansvaret for forkerte beslutninger. Bekymringerne er forskellige: Er det rimeligt for AI-systemer at afspejle menneskelige skævheder? Det er vigtigt, at data og algoritmer løbende gennemgås for at undgå forskelsbehandling, såsom køn eller racemæssig skævhed, som skal behandles i yderligere diskussionsfora.

Ser ind i fremtiden

Men det var ikke kun børnene, der havde noget at sige - samfundsfonden, der organiserer børneuniversitetet, roste også prof. dr.s livlige og forståelige foredrag. Schlögl-Flierl. Hendes bemærkninger sigter mod at skabe en etisk ramme, der også beskytter normer og borgerrettigheder Svenja Hahn beskriver. Spørgsmål om diskrimination og databeskyttelse er topprioritet. De retlige rammer for anvendelsen af ​​kunstig intelligens skal implementeres klart og forståeligt for at beskytte borgernes rettigheder.

Det næste børneuniversitet finder sted den 3. juli kl. 16.00. i Schraderschule. Prof. Dr. Simone M. Müller vil derefter stille det spændende spørgsmål: "Hvad laver mit affald på månen? En planetarisk historie om affald!" Så det er stadig spændende at se, hvordan kunstig intelligens og andre teknologiske udviklinger vil påvirke vores fremtid – især når det kommer til de etiske udfordringer, vi står over for.